Menneskerettigheter.info


             
- Informasjon om                                          menneskerettigheter


             - Kritisk søkelys på                                       menneskerettighetenes stilling i                   Norge
Menneskerettigheder i antikken
Ideerne om at mennesker har visse/vise *universelle rettigheder er gamle, og har religiøse rødder. Det er også  traditionelt været vanskeligt at begrunde menneskerettigheder uden at henvise til en slags form for religion. Uden at man har nogle historiske personer at *hevise til, er det en nærliggende tanke at religiøse tænkere kunne tage punktet fra de ti bud "du skal ikke  slå i *hjel" og tolkede det som "du har ret til at ikke blive slået i *hjel". 
I Hellas 300 år før forår *tidsregning, ser vi at de begyndte at lægge vægt på centrale rettigheder uafhængigt af religion. Området var på denne tid en højt udviklet kultur hvor det blev lagt vægt på lighed for loven, ytringsfrihed, stemmeret, og også regler for krigsføring mellem de forskellige bystater. Disse værdier blev også  videreført af den romerske republik som lagde vægt på ytringsfrihed og religionsfrihed. 
Frihed fra slaveri og lige rettigheder for andre folkeslag, blev ikke  set på som en menneskerettighed i antikken. At fremmede folkeslag blev solgt som træller var almindeligt og accepteret. De *antikke *høykulturene var højere udviklet og bedre organiseret end folkene andre steder, og de så derfor  ikke noget problem med at herske over andre. Den romerske tænker og forfatteren Cicero skrev at det var lovligt  at tage et *beseiret folk som træller hvis *foket det var talt om, ikke kunne regere sig selv. Romerne var alligevel  tidligt ude med at fortage love for slavehold. Kejser Hadrian 78 - 138 a.*y.*p.*s. introducerede *lovforbud mod at dræbe og fysisk skade træller. Dette gik ud på at beskytte slaver mod unødigt *grusomhet og *mishandling fra ejerne.
De ideer, som folk har visse universelle rettigheder er gamle og har religiøse rødder. Det er også traditionelt været vanskeligt at retfærdiggøre menneskerettigheder uden reference til en vis form for religion. Medmindre du har nogle historiske personer til Hevis til, der er en nærliggende tanke, at religiøse tænkere kunne tage væk fra de ti bud "Du må ikke slå ihjel" og fortolkes det som "du har en ret til ikke at blive dræbt" .
I Grækenland, 300 år før vor tidsregning, ser vi, at de begyndte at understrege vigtige rettigheder uanset religion. Området var på dette tidspunkt en højt udviklet kultur, hvor det blev placeret på lighed for loven, ytringsfrihed, afstemninger, og også reglerne for krigsførelse mellem de forskellige bystater. Disse værdier blev også videreført af den romerske republik, som understregede ytrings-og religionsfrihed.
Frihed fra slaveri og lige rettigheder for andre folkeslag blev ikke set som en menneskeret i antikken. Det faktum, at udenlandske nationer blev solgt som slaver var almindelig og accepteret. Den gamle højkultur var højt udviklet og bedre organiseret end folk andre steder, og så derfor ikke noget problem at herske over andre. Den romerske filosof og forfatter Cicero skrev, at det var lovligt at tage et erobrede folk som slaver, hvis den drev blevet fortalt ikke regere sig selv. Romerne var stadig tidligt at love for slaveri. Kejser Hadrian 78-138 a.y.p.s. indført et forbud mod drab og fysiske skader slaver. Dette var for at beskytte slaver mod unødvendig grusomhed og mishandling fra ejerne.
Udenlandske nationer deltog også ofte i samfundet uden at være slaver. Den rigdom, som finkultur skabt tiltrak både forhandlere og arbejdskraft, der kunne drage fordel af den rigdom. Men de havde ikke stemmeret, og det var ofte den anden lovsett der gælder indvandrere.
I oldtiden blev det også designet internationale regler for, hvordan vil sådanne grænse konflikter bør løses uden krig, og regler for handel.

I Hellas 300 år før forår *tidsregning, ser vi at de begyndte at lægge vægt på centrale rettigheder uafhængigt af religion. Området var på denne tid en højt udviklet kultur hvor det blev lagt vægt på lighed for loven, ytringsfrihed, stemmeret, og også regler for krigsføring mellem de forskellige bystater. Disse værdier blev også  videreført af den romerske republik som lagde vægt på ytringsfrihed og religionsfrihed. 
Frihed fra slaveri og lige rettigheder for andre folkeslag, blev ikke  set på som en menneskerettighed i antikken. At fremmede folkeslag blev solgt som træller var almindeligt og accepteret. De *antikke *høykulturene var højere udviklet og bedre organiseret end folkene andre steder, og de så derfor  ikke noget problem med at herske over andre. Den romerske tænker og forfatteren Cicero skrev at det var lovligt  at tage et *beseiret folk som træller hvis *foket det var talt om, ikke kunne regere sig selv. Romerne var alligevel  tidligt ude med at fortage love for slavehold. Kejser Hadrian 78 - 138 a.*y.*p.*s. introducerede *lovforbud mod at dræbe og fysisk skade træller. Dette gik ud på at beskytte slaver mod unødigt *grusomhet og *mishandling fra ejerne.  
Fremmede folkeslag angivede/angav også  ofte i samfundet uden at være slaver. Rigdommen som *høykulturene skabte tiltrak sig både handelsfolk og arbejdeindvandring som kunne nyde godt  af rigdommen. Men de fik ikke  stemmeret, og det var også  ofte andre *lovsett som galdt *innflyttere. 
I antikken blev det også udformet internationale regler for hvordan for eksempler grænsetvister skulle løses uden krig, og regler for handel.
Fremmede folkeslag angivede/angav også  ofte i samfundet uden at være slaver. Rigdommen som *høykulturene skabte tiltrak sig både handelsfolk og arbejdeindvandring som kunne nyde godt  af rigdommen. Men de fik ikke  stemmeret, og det var også  ofte andre *lovsett som galdt *innflyttere. 
I antikken blev det også udformet internationale regler for hvordan for eksempler grænsetvister skulle løses uden krig, og regler for handel
Ideerne om at mennesker har visse/vise *universelle rettigheder er gamle, og har religiøse rødder. Det er også  traditionelt været vanskeligt at begrunde menneskerettigheder uden at henvise til en slags form for religion. Uden at man har nogle historiske personer at *hevise til, er det en nærliggende tanke at religiøse tænkere kunne tage punktet fra de ti bud "du skal ikke  slå i *hjel" og tolkede det som "du har ret til at ikke blive slået i *hjel". 
I Hellas 300 år før forår *tidsregning, ser vi at de begyndte at lægge vægt på centrale rettigheder uafhængigt af religion. Området var på denne tid en højt udviklet kultur hvor det blev lagt vægt på lighed for loven, ytringsfrihed, stemmeret, og også regler for krigsføring mellem de forskellige bystater. Disse værdier blev også  videreført af den romerske republik som lagde vægt på ytringsfrihed og religionsfrihed. 
Frihed fra slaveri og lige rettigheder for andre folkeslag, blev ikke  set på som en menneskerettighed i antikken. At fremmede folkeslag blev solgt som træller var almindeligt og accepteret. De *antikke *høykulturene var højere udviklet og bedre organiseret end folkene andre steder, og de så derfor  ikke noget problem med at herske over andre. Den romerske tænker og forfatteren Cicero skrev at det var lovligt  at tage et *beseiret folk som træller hvis *foket det var talt om, ikke kunne regere sig selv. Romerne var alligevel  tidligt ude med at fortage love for slavehold. Kejser Hadrian 78 - 138 a.*y.*p.*s. introducerede *lovforbud mod at dræbe og fysisk skade træller. Dette gik ud på at beskytte slaver mod unødigt *grusomhet og *mishandling fra ejerne.  
Fremmede folkeslag angivede/angav også  ofte i samfundet uden at være slaver. Rigdommen som *høykulturene skabte tiltrak sig både handelsfolk og arbejdeindvandring som kunne nyde godt  af rigdommen. Men de fik ikke  stemmeret, og det var også  ofte andre *lovsett som galdt *innflyttere. 
I antikken blev det også udformet internationale regler for hvordan for eksempler grænsetvister skulle løses uden krig, og regler for handel
   
Menneskerettigheder i middelalderen
Perioden 500 - 1500 a.y.p.s. ses ofte som en mørk tid. Men ideerne om ytringsfrihed og lige for loven var både fortsat og videreudviklet i nogle steder. I Skandinavien, for eksempel, love, der ville gælde på samme måde for alle frie mennesker, og en "folk ting", der fungerede som et demokrati. Parlamentets vigtigste opgave var at godkende eller afvise kongen, men en konge, der ønskede at herske over et område, der ofte ville true krig, hvis folk ikke accepterer ham. Den mest almindelige form for regering var således i praksis en blanding af demokrati og autoritære monarki.
I den sidste del af middelalderen blev trykpressen opfundet. Således var det mere almindeligt at eje bøger, og flere folk lærte at læse. Dette førte til mere diskussion om ytringer, der kunne forbudt / tilladt. Kunne du forbyde en bog, hvor det blev gjort nar af Kongen? Eller præsenteres ukristelige ideer? Bøger med ren blasfemi, såsom Black Books, blev forbudt, uden behov for nogen diskussion. Det var normalt paven og Kirken, som fastlagt grænserne for ytringsfriheden. I 1500-tallet blev dette mere formaliseret og den katolske kirke betjenes med lister over forbudte bøger, som indeholdt flere hundrede titler. Bøger, der er blevet forbudt på denne måde omfatter de berømte filosoffer og videnskabsmænd som René Descartes, Giordano Bruno, Galileo Galilei og Jean-Jacques Rousseau.
I middelalderens Europa blev det også skabt en række regler, der begrænsede slaveri. Hvordan disse regler blev varieret fra sted til sted. I vikingerne var normalt, at slaver taget under vikingernes plyndringstogter kunne købe deres frihed efter 3-4 generationer. En hel slaver skal også er blevet sat fri længere før tid. Dette førte til slaveri stort set ophørt i Skandinavien allerede i 1100-tallet.
I året 1215 underskrev den engelske konge Johan en aftale, der kan ses som en forløber for de senere erklæringer menneskerettighederne. Magna Carta var virkelig en aftale, der omfattede en række betingelser om, hvordan kongen ville regere. Det indsnævret således kongens magt. En af de bestemmelser, var, at ingen frie mænd kan blive anholdt, være forbudt eller straffet på anden måde uden at blive dømt af deres jævnaldrende i henhold til landets love. Andre forskrifter, der gælder menneskerettighederne var, at kirken havde ret til at være fri for indblanding fra regeringen, at alle havde ret til at arve og egen ejendom, beskyttelse mod at skulle betale høje skatter, og forbud mod bestikkelse og embedsmisbruk. Det gav også enker ret til din ejendom, og retten til at vælge ikke at gifte sig igen. Denne aftale siges at være kongen underskrevet under tvang, og den blev ikke godkendt af paven.

   
Menneskerettigheder i oplysningstiden
I oplysningstiden opstod nye filosoffer, der havde nyt syn på menneskerettigheder. Advokaten og teolog Francisco de Vitoria argumenterede i begyndelsen af 1500-tallet, at indianerne havde ret til ejendom og til selv at bestemme. Det var mange enige om, og det var i 1500-tallet en bevægelse der argumenterede for indianernes rettigheder. Men fordi pengene var dominerende, slog ikke igennem med magt.
I 1600-tallet begyndte nogle filosoffer til at tænke på, hvilke rettigheder en borger skal have. I stedet for at se mennesket som en del af en familie og et folk, der har rettigheder, de sætter individet i centrum. Denne "individualisering" findes også i allemenne menneskelige tænkning i dag, hvor rettighederne for et isoleret individ ofte sat højere end rettighederne for et folk. De mest berømte filosoffer i denne retning er Thomas Hobbes (1588-1679) og John Locke (1632-1704)
I samme periode var også menneskerettigheder formuleret på makroniveau. Efter 30 års krig var det i 1648 indgået to fredsaftaler. Disse erklærede, at stater bør være lige og lad regler op for, hvordan konflikter skal løses, og hvordan mennesker i minoritetsgrupper ville blive beskyttet. I løbet af de mange krige i de følgende århundreder den videreudvikles, bl.a. reglerne for, hvordan stater kunne erklære sig neutral.

   
Menneskerettigheder på 17- og 1800-tallet
USA uafhængighed fra det britiske imperium, udløste store forandringer. I USA blev det designet flere erklæringer for at forsvare sin uafhængighed og understrege menneskelig lov. Den amerikanske uafhængighedserklæring blev skrevet i 1776 og vedtog en lidt over et år etterløsrivelsen. Det blev derefter indsat i stort tal for at informere befolkningen og resten af verden om årsagerne til opdelingen. Mange steder blev også læse ud til offentligheden, bør analfabeter bibeholde meddelelsen. Dette inspirerede også mange dissidenter i Europa. Erklæringen var for det meste skrevet af Thomas Jefferson.
Nogle år senere, i USA også sin forfatning (1787) og Bill of Rights (1791), hvor det blev specificeret nærmere, hvilke rettigheder borgerne havde. Bill of Rights understregede ytringsfrihed, religionsfrihed, retten til at bære våben, forsamlingsfrihed og frihed til at indgive et mindesmærke. At være i stand til at bære våben var en vigtig rettighed i USA, fordi det var et land med en høj kriminalitet og uro, mens politiet og hæren havde fuld kontrol. Våben Forbud og pistol konfiskation var også noget, som repressive stater kunne finde, for at gøre det sværere for befolkningen til at gøre oprør.
I årene, der fulgte det skete lignende ting i mange europæiske lande. Blandt andet Norge fik sin egen forfatning i et forsøg på at blive en selvstændig stat. Mest dramatisk var revolutionen i Frankrig. Frankrig havde længe været et land, hvor folk var meget utilfredse med royalty. At der på toppen af dette, problemerne med økonomien i landet, bragte det til monarkiet blev afskaffet med magt.
Kort efter vedtog den nye nationalforsamling en erklæring om menneskerettigheder og borgerlige rettigheder. Også kendt som "den franske menneskerettighedserklæring 1789". I denne erklæring finder vi både individuelle rettigheder og kollektive rettigheder mod undertrykkelse. Flere af rettighederne er om folks frihed blev senere afsat og skubbet i baggrunden i FN-erklæringen om menneskerettigheder fra 1948. Har Denne erklæring oversat til norsk, og den kan læses her.
I 1800-tallet, landene i Vesten enige om, at slaveri er i strid med folkeretten. Neger slaveri havde stået i land tid i Caribien, Sydamerika og Syd. Dette blev forsvaret af slaverne fik bedre i USA kontitnentet, end de ville have oplevet i Afrika, og at det derfor gjorde slaver en tjeneste ved at importere og sælge dem i Amerika. Det kom til en ende i løbet af dette århundrede. I samme periode var det også i slutningen, at europæerne blev fanget holdt som slaver i Nordafrika og Arabien.
Når det er krig, er det vanskeligere at sikre menneskerettighederne end når der er fred. For at skabe retningslinjer for, hvordan man behandler folk i krigen, var det i 1864 afholdt en konference i Genève i Schweiz. Konventionen blev vedtaget her kaldes den første Genève-konventionen og handler om, hvordan at behandle sårede soldater i kamp.